Mysteriet løst

Ifølge flere af TV2 Øst' seere er den bronzefigur, der tirsdag blev fundet i en grusgrav ved Kalundborg, den såkaldte Bobjergdreng, der plejer at sidde på en sten foran Asnæs-Grevinge Hallen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den mandshøje bronzefigur, der blev fundet i en grusgrav af en kranfører tirsdag, er nu blevet genkendt.

Flere seere har genkendt figuren som den dreng, der plejer at sidde på en sten foran Asnæs-Grevinge Hallen.

- Vi har manglet vores Bobjergdreng eller fløjtespilleren, som nogle kalder ham siden februar, siger Henning Lihné, Teknik- og Servicechef i Asnæs Hallerne 

Bronzefiguren blev pakket væk, da svømmehallen skulle renoveres, og derfor ved servicechefen ikke præcist, hvornår han er forsvundet.

Det var ellers noget af en overraskelse kranfører Leif Christiansen fik sig i går, da han var ved at grave. 

- Jeg fik et chok og troede først, at det var en død mand, da jeg så hovedet og den ene arm, sagde han tirsdag til TV2 Øst.

Den næste opgave bliver så at finde ud af, hvordan figuren er havnet i grusgraven.

 


Nyhedsoverblik