Mund- og klovesygens Alcatraz indvies

Nyt hypermoderne og topsikkert laboratorium for smitsomme dyresygdomme bliver tirsdag indviet på øen Lindholm ved Møn

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et nyoprettet og topsikret laboratorium bliver tirsdag indviet på øen Lindholm i Stege Bugt.

Det nye laboratorium har ifølge Ingeniøren kostet 60 millioner kroner at bygge, og inventaret koster yderligere 10 millioner kroner.

Laboratoriet skal bl.a. forske i den virus, der giver dyr mund- og klovsyge. Denne virus er uhyre smitsom og kan ved udslip blive ført op til 300 kilometer med vinden.

Thomas Krogh Nielsen, der er forskningschef på Lindholm, glæder sig over, at det nye laboratorium med tilhørende staldafsnit kommer til at leve op til de skærpede krav på området.

- Her får vi en state of the art-facilitet, som bringer vores forskning et stort skridt videre. Det vil yderligere gavne det veterinære beredskab i Danmark, fordi vi nu vil kunne sige noget mere om smittespredningen.

Der er de sidste 80 år blevet forsket i mund- og klovsyge på Lindholm, men først med det nye topsikrede laboratorium bliver det muligt for forskerne at arbejde med levende dyr under forhold, der sikrer, at virus ikke kan slippe ud.

 

 


Nyhedsoverblik