Muligt drab i Nykøbing Sjælland

En 76-årig kvinde er fundet død i sit hus i Nykøbing Sjælland under mistænkelige omstændigheder. Politiet efterforsker sagen som et drab. I dag skal kvinden obduceres i håbet om at få vished om dødsårsagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fandt søndag eftermiddag en 76-årig kvinde død i sit hus på Toftegårdsvej i Nykøbing Sjælland. Omstændigheder på stedet gjorde, at politiets kriminalteknikere har undersøgt stedet grundigt, og sagen bliver efterforsket som et drab.

Politiet vil endnu ikke komme nærmere ind på, hvorfor betjentene blev mistænksomme, hvem der anmeldte sagen lidt over klokken 16, eller hvor lang tid de regner med, hun har været død.

Politiet fortæller, at kvinden bliver obduceret i løbet af i dag, så man kan finde ud af, hvad hun er død af.


Nyhedsoverblik