Mor og søn indlagt efter brand

En 43-årig kvinde og hendes 17-årige søn blev i nat indlagt, efter at der gik ild i en pude i deres hus i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En brand klokken 3.48 natten til mandag har sendt en 43-årig kvinde og hendes søn på 17 år på hospitalet.

Branden opstod i deres hus på Fixvej i Næstved og er formentligt begyndt i en pude.

- Det ser ud til, at ilden er startet i puden, fordi den har ligget for tæt på en lampe. Kvinden og drengen er sendt på henholdsvis Slagelse og Næstved Sygehus. Moren med mindre brandskader på hænder og fødder og sønnen til observation for røgforgiftning, siger Flemming Hartmann, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

1. sal, hvor branden brød ud, er sodskadet, og sengen er udbrændt. Politiet havde mandag morgen ikke nogen melding om, hvorvidt de 2 personer stadig er indlagt.


Nyhedsoverblik