Mistede bil hos bageren

En tur til bageren mandag morgen blev en dyr fornøjelse for en 30-årig mand fra Næstved. Han mistede nemlig sin bil, mens han var inde og købe brød.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 30-årig mand fra Næstved må ærgre sig gul og blå over, at han mandag morgen lidt før klokken 9 lod sin bil stå i tomgang, mens hans gik ind for at købe brød hos bageren i Sct. Jørgens Park i Næstved.

Mens han handlede, så en tyv sit snit til at snuppe bilen, der var nem at stjæle.

Bilen er nu efterlyst, og vidner skal holde øje med en sort Seat Ibiza årgang 2009 og med registreringsnummer ZX 26304.


Nyhedsoverblik