Mislykket bjærgning af grundstødt tanker

Grundstødt tankskib sad bedre fast på Hatter Barn ved Samsø end først forventet, og bjærgningen slog fejl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et forsøg på at bjærge det græske tankskib "Minerva Concert" slog fejl tirsdag eftermiddag, oplyser Søværnets Operative Kommando.

Nu skal bjærgningsselskabet og forsikringsselskabet udarbejde en ny bjærgningsplan, før der kan gøres endnu et forsøg på at trække tankeren flot.

Den første bjærgningsplan gik ifølge vagthavende ved SOK ud på at omrokere lasten, vente på højvande og så forsøge at trække skibet fri af grunden.

- Men det sad bedre fast, end man først troede, siger han

Skibet kom fra Fredericia og skulle til Rotterdam, da det af ukendte årsager kom ud af kurs og uden for sejlrenden. Skibet, der er dobbeltskroget, er lastet med 81.200 ton råolie.

Der er dog umiddelbart ingen fare for olieforurening, og miljøskibet "Marie Miljø" er i området, oplyser SOK.

 

 

/Ritzau/ 


Nyhedsoverblik