Millioner til kriminelle udviklingshæmmede

Vold, trusler og utryghed har længe ramt personalet på den sikrede institution Kofoedsminde på Lolland. Et millionbeløb skal nu sikre bedre arbejdsvilkår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Knap 50 dybt kriminelle udviklingshæmmede bor på behandlingsinstitutionen Kofoedsminde i Rødby. De har mord, vold, ildspåsættelse og voldtægt på samvittigheden.

Det sker, at de indsatte slår, sparker, krænker og truer de ansatte. Det fører ofte direkte til sygefravær og store udskiftninger i personalegruppen.

Men nu skal volden, truslerne og utrygheden høre op. Kofoedsminde vil reducere antallet af anmeldte arbejdsulykker med 75 procent. Samtidig vil de halvere sygefraværet og fordoble tilfredsheden med arbejdsmiljøet blandt de ansatte.

Institutionen sætter sig de ambitiøse mål med hjælp fra Forebyggelsesfonden, der netop har tildelt dem 8,3 millioner kroner.

  - Kofoedsminde har en sindsyg svær opgave: Vi beskytter samfundet mod borgere, som har svært ved at fungere normalt. Og vi sørger for at behandle de borgere så godt som muligt, siger Marcel Rose, sikkerhedsleder på Kofoedsminde til Ritzau. 

Kernen i indsatsområdet hedder bedre og mere præcise behandlingsplaner:

  - Når vi bliver skrappere til at behandle den enkelte beboer helt rigtigt og få ham eller hende til at have en normaladfærd, ja, så får vi også et bedre arbejdsmiljø, siger Marcel Rose.

Fondsmillionerne skal tillige styrke uddannelsen af medarbejderne. 

/ritzau/


Nyhedsoverblik