Midt- og Vestsjællands politi torsdag - fredag

Her kan I læse, hvad Midt- og Vestsjællands politi har lavet fra torsdag morgen kl. 7 til fredag morgen kl. 7 her i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Spirituskørsel - Rødvig, Stevns.

Kl. 14.03 kørte en personbil med meget høj hastighed på Fiskerihavnen i Rødvig. Bilisten havde ikke styr på bilen som følge af den høje fart og spirituspåvirkethed. Han kørte ud over kajkanten og halvvejs ind over en fiskekutter. Flere fiskere kom til og tilbageholdt bilisten. Politiet kunne kl. 14.25 anholdte en 49-årig mand fra København, der blev taget med og fik taget en blodprøve. Den berusede bilist kom ikke til skade hverken som følge af uheldet eller sit efterfølgende møde med de lokale fiskere.

Indbrud i hal - Holbæk.

Kl. 15.13 blev der meldt om indbrud i Stadionhallen, Borgmestergårdsvej i Holbæk. Det skulle være sket mellem torsdag kl. 11.15 og kl. 12.30. En plade, der var sat for et vindue i forbindelse med et tidligere indbrud var fjernet, og fra stedet var der stjålet 22 kasser med tomme flasker samt noget slik.

Indbrud i villa - Høng, Kalundborg.

Kl. 19.20 blev der anmeldt et indbrud på Katrinevej, Høng. Det var sket torsdag mellem kl. 18.20 og kl. 19.20. En terrassedør var brudt op.

Indbrud i tankstation - Fårevejle, Odsherred.

Fredag morgen kl. 05.18 blev der anmeldt et indbrud på YX tanken, Adelers Alle, Fårevejle St.. Det menes at være sket mellem kl. 02.42 og kl. 03.31. Alarmen på stedet er gået igang på det tidspunkt. Indbruddet var sket via loftet. Det vides ikke, hvad der er stjålet fra stedet.

Færdselsuheld - Fårevejle, Odsherred.

Kl. 06.49 fik politiet anmeldelse om et færdselsuheld på Kalundborgvej i Fårevejle Stationsby. En 45-årig kvinde kørte fra Hørve mod Fårevejle, hvor hun påkørte et hus. I første omgang gik meldingen på, at der var ild i køretøjet og fare for sammenstyrtning af huset. Det viste sig imidlertid, at der ikke var ild i bilen. Huset havde slået revner, men der var ikke fare for sammenstyrtning. Bilisten blev bragt til sygehuset i Holbæk til undersøgelse. De nærmere omstændigheder kendes ikke i øjeblikket.


Nyhedsoverblik