Michael Rasmussen fyret

Det hollandske cykelhold har ikke bare suspenderet sin førende Tour de France-rytter Michael Rasmussen. Nu er han også fyret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fyringen kommer efter, at ikonet fra Tølløse har løjet om HVOR han har befundet sig i dagene op til Tourens start. Ifølge Rabobank har han meddelt, at han var i Mexico. En italiensk cykelkommentator skulle imidlertid have set ham i Italien. 

Beskyldningerne er alvorlige, fordi dopingkontrollanterne skal have mulighed for at teste rytterne - også UNDER forberedelserne.

Til hollandske Algemeen Dagblad siger Rasmussen: Min karriere er ødelagt. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre eller hvor jeg skal tage hen.