Maskeret tyv stjal smykker

En maskeret tyv med solbriller og falsk overskæg gik mandag på rov hos en guldsmed i Nykøbing Falster:

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tyven kom ind i guldsmedebutikken kort før klokken 11.30, hvor han smadrede en montre og slap afsted med en halv snes smykker.

Han løb ad Tværgade med retning mod Nørregade. Folketidende.dk skriver, at et mandligt vidne forsøgte at løbe efter gerningsmanden, men forgæves.

Vidner har set tyven stikke af på cykel og siden i bil, ogr politiet er fortsat på udkig efter den udklædte smykketyv

Han beskrives som udlænding. Han har kort mørkt hår. Under tyveriet bar han falsk overskæg og næse samt solbriller.

Manden var iført mørk jakke og bukser.