Mangel på sengepladser

Både en patientforening og en speciallæge i psykiatri påpeger nu, at der er generelle problemmer med sengepladser i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun i den tragiske sag fra i tirsdags, hvor der er problemer med sengepladserne. Landsforeningen for tidligere og nuværende psykiatribrugere LAP er chokeret over, hvordan patienten kunne blive afvist på den måde. 

- Det er chokerende, hvordan sådan noget kunne ske. Han har tydeligvis været meget desperat, siger Valentina Djurhus, som er formand i LAP Vestsjælland. 

Men problemet med manglende sengepladser er ifølge foreningen ikke et enkelttilfælde. 

- Vi hører oftere og oftere fra vores medlemmer, at der er store problemer, hvis de skal indlægges akut. Men også hvis de bare får det dårligt, siger Valentina Djurhus. 

Tidligere ledende overlæge Ove Bjørn Skausig på psykiatriafdelingen på Dianalund sagde for to år siden op. Han kender problemstillingen i det daglige virke i sin psykiatripraksis her i Kalundborg. 

- Hvis det er mere akut kan der af og til være problemer med at få patienterne indlagt. Der ligger simpelthen folk i sengene i forvejen, siger Ove Skausig.


Nyhedsoverblik