¨

Mange vil være økologiske landmænd

Foto: TV ØST

Der er dobbelt så mange som sidste år, der har søgt om at lægge deres bedrift om til økologisk landbrug. Men det er lang fra nok til at dække behovet for økologiske varer.

 

Med 210 ansøgninger er der over dobbelt så mange landmænd som sidste år, der har søgt Plantedirektoratet om at blive økologer.

Der er kommet flere penge i de økologiske produkter, der i højere grad end tidligere bliver efterspurgt af forbrugerne.

Hvor det tidligere var en lille gruppe med økonomisk plads til de dyre økologiske varer, der købte Ø-mærket, er det nu mange forskellige forbrugere, der går op i miljø, sundhed og økologi.

 - Vi kan helt sikkert mærke, at det er blevet lettere at afsætte vores produkter end det har været tidligere, siger landmand Palle Strauss fra Fårevejle.

Men selv om der er mange landmænd, der er ivrige efter at blive økologiske, kræver det endnu flere, hvis udbud og efterspørgsel på de økologiske produkter skal hænge sammen.

Økologichef hos Dansk Landbrugsrådgivning i Skejby siger til Ritzau at der er behov for omlægning af mindst 10.000 hektar landbrugsjord om året for at klere efterspørgslen.

 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App