Mand sprang på hovedet i vandpyt

31-årig mand fra Herlufmagle kom til skade under udspring i en vandpyt. Manden troede at han hoppede i havnebassin

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 31-årig mand fra Herlufmagle truede lørdag aften nogle bekendte med at springe på hovedet i havnebassinet ved Karrebæksminde. Og da manden kl. 00.11 gjorde alvor af sine trusler, fik han selv og hans bekendte sig en anden form for forskrækkelse, end de ellers ville have fået, skriver Sjællandske.

Manden tog nemlig fejl af havnebassinet og en stor vandpyt, hvilket resulterede i en stor flænge i panden. Da en ambulance senere ankom for at køre den 31-årige til behandling på Næstved Sygehus, gjorde han så mange krumspring, at det var nødvendigt for ambulancefolkene at tilkalde politiet.

Den 31-årige måtte i stedet for en seng på skadestuen overnatte på en briks i detentionen. Søndag morgen ankom en læge siden og syede mandens flænge i panden sammen.


Nyhedsoverblik