Mand mishandlet

En 34-årig mand er i dag stadig indlagt på Næstved Sygehus efter et brutalt overfald. Frygten og utrygheden breder sig på det værested i Gedser, hvor manden normalt kommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Værestedet i Pilehytten kan brugerne få en omgang billig frokost og en snak over maden. Men i dag var der en tom plads ved bordet.  

En af Hans Petersens kammerater har ikke været at finde på værestedet i over en uge. Han har ligget på hospitalet efter det brutale overfald.  

- Man kunne se den måde knoerne på overfaldsmændene havde kørt hen over hans ansigt, husker han i dag. 

Den 34-årige blev overfaldet bag Kontaktstedet Blæksprutten af to unge mænd. Han blev sparket og slået og fik bagefter skubbet en isskraber op i endetarmen. Politiet betragter overfaldet som meget groft. 

- Der er brugt instrumenter, der er en strafferamme på op til seks år, og det er i sig selv groft, siger Søren Ravn, Vicepolitiinspektør, Nykøbing Falster Politi.    

Rester af blod sidder i dag stadig tilbage på bænken, hvor manden sad dagen efter overfaldet. Han blev fundet af en tilfældig forbipasserende og sendt med ambulance til hospitalet. I dag, 10 dage senere, ligger han der stadig. Han har fået fjernet 15cm tarm, og skal have fortaget en stomi.  

En gerningsmand er anholdt, den anden er efterlyst. Begge er i forvejen kendt af politiet. I Pilehytten håber de på en hurtig opklaring. For overfaldet hænger stadig i luften. 

- Jeg skal i hvert fald ikke blandes ind i noget, så er det bare mig næste gang, siger Hans Petersen.     


Nyhedsoverblik