Mand blottede sig foran togpassager

Søndag morgen blev en 21-årig kvinde udsat for en blotter på Holbæk Station. Politiet leder nu efter manden, der står bag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 21-årig kvinde fra Jyderup blev søndag morgen overrasket af en blotter, mens hun kørte i tog mod Kalundborg.

Da toget holdt stille på Holbæk Station, valgte en mand på perronen at smide tøjet og onanere foran det vindue, hvor den 21-årige sad.

Kvinden anmeldte episoden klokken 9.50.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ring 1-1-4

På trods af eftersøgning i området lykkedes det ikke at finde manden. Politiet hører derfor gerne fra borgere, der har oplysninger i sagen.

Manden beskrives som:

  • 50-55 år
  • 170-175 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Hvid i huden
  • Rødt kort hår
  • Bærer briller
  • Har overskæg
  • Iført blå og sort trekvart lang frakke og mørke jeans

Har du set eller hørt noget, kan du kontakte lokalpolitiet i Holbæk på en af følgene telefonnumre: 1-1-4 eller 46 35 14 48.


Nyhedsoverblik