Mand banket ned med billard-kugle

Voldsoffer indlagt på Rigshospitalets traumecenter efter rå værtshus-vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 30-årig mand blev fredag aften ved 22-tiden overfaldet af to mænd på et værtshus i Maribo.
Han er nu indlagt på Rigshospitalets Traumecenter. Det fortæller Lolland-Falster Folketidende.

Vagthavende ved Nakskov Politi oplyser til avisen, at offeret blev slået i hovedet med en billardkugle. Han fik kraniebrud. Desuden fik han flere sår i ansigtet, som han har fået syet.

Politiet har anholdt en mand i forbindelse med overfaldet, og ordensmagten kender identiteten på den anden.


Nyhedsoverblik