Maleri skal støtte diger på Omø

Det gennembrudte dige på Omø er et år efter stormfloden i 2006 endnu ikke genetableret. Nu er øboerne begyndt at hjælpe sig selv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I anledning af årsdagen for stormfloden er der oprettet en auktion over et maleri på Omø's egen hjemmeside.

Billedets titel er "November 2006", og det er inspireret af begivenhederne i natten fra 1. til 2. november 2006, hvor øens huse og veje blev oversvømmet. 

Det er malet af den lokale kunstner, Hanne Schultz, som oplevede følgerne af stormfloden på nært hold.

Beløbet som indkommer ved auktionen går ubeskåret til Omø Digelag og skal bruges til udgifter i forbindelse med et fremtidigt digebyggeri på Omø.

Tirsdag den 27. november klokken 10 var højeste bud 2000 kroner. Der kan bydes til den 15. december klokken 12.

Byd på billedet her: http://www.omoe-net.dk/auktion.html


Nyhedsoverblik