Lystsejler faldt overbord

En lystsejler faldt i vandet, da han i går sejlede ud i Sejerøbugten i voldsomt blæsevejr. Det er et held, at han overlevede, siger politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods blæst og bølger på Kattegat, så begav en 29-årig mand fra Havnsø sig i går ud på vandet i sin orange jolle.

Han faldt over bord, og politiet blev alarmeret kort før klokken to. En helikopter blev sendt i luften for at redde manden, men en halv time senere blev det oplyst, at manden selv var gået i land.

Helikopteren fløj ham herefter til Holbæk sygehus, der konstaterede, at manden ikke havde lidt skade. 

- Han slap meget heldigt, og mon ikke den 29-årige mand vil give mig ret i, at det måske ikke var så klogt at begive sig ud på Kattegat i så uroligt vejr, siger Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder på Midt- og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik