Lovindgreb er vedtaget: Sygeplejerskestrejken slutter

Flertal i Folketinget vedtager lovindgreb, som betyder, at ti ugers strejke blandt sygeplejerskerne slutter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som ventet har et flertal i Folketinget fredag vedtaget et lovindgreb, som betyder, at de strejkende sygeplejersker fra lørdag vender tilbage på job.

Onsdag aften kom det frem, at regeringen ville afslutte den igangværende konflikt, som i ti uger har ramt sundhedsvæsenet. Det sker ved at ophøje en mæglingsskitse fra Forligsmanden til lov.

Efter vedtagelsen af indgrebet fredag var beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) efter eget udsagn "ikke en glad mand".

- Det er et nederlag for alle, når en regering ser sig nødsaget til at bede Folketinget gribe ind i en arbejdskonflikt. Men det gør Folketinget fra tid til anden, hvis konflikten er udsigtsløs, siger han.

Læs også
Sygeplejersker om regeringsindgreb: - Det er en trussel for sundhedsfaget
Læs også
Sygeplejersker om regeringsindgreb: - Det er en trussel for sundhedsfaget

Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, De Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance stemte for indgrebet. Regeringens støttepartier SF og Enhedslisten stemte imod. Det gjorde de sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

SF: Den danske model fungerer pivringe i det offentlige

Dermed slutter den næsten 10 uger lange strejke, der begyndte, da sygeplejerskerne på den ene side og Danske Regioner samt Kommunernes Landsforening på den anden side endte i Forligsinstitutionen.

Her skulle der mægles mellem parterne, men sygeplejerskerne stemte dog nej tak til mæglingsskitsen. Herefter gik strejken i gang. Med indgrebet bliver skitsen dog alligevel til virkelighed.

Regeringen har fået kritik fra støttepartierne SF og Enhedslisten for ikke at hjælpe sygeplejerskerne. Hos SF mener gruppeformand Jacob Mark, at for mange overenskomstforhandlinger ender i konflikt.

- Den danske model fungerer fantastisk på det private arbejdsmarked, men pivringe på det offentlige område, siger han.

Læs også
Regionen gør status efter ti ugers strejke - står foran 4.200 udskudte behandlinger
Læs også
Regionen gør status efter ti ugers strejke - står foran 4.200 udskudte behandlinger

Der er ikke tilstrækkelig armslængde mellem politikerne og de offentlige arbejdsgivere, mener Jacob Mark.

- Vi holder hinanden for nar, når vi messer, at "politikerne må ikke blande sig", for der er jo netop ikke vandtætte skotter mellem Folketinget og de politikere, som forhandler overenskomsterne, siger Jacob Mark.

Minister: Vi kunne ikke gøre andet

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) fastholder fredag, at regeringen ikke kunne gøre andet. Han henviser til, at parterne ikke fandt en løsning trods længere tids konflikt.

- Sygeplejerskerne skal have lov at bruge deres konfliktvåben og udtrykke deres ønsker. Man da vi nærmer os ti uger, og også den strejkende part beder os gribe ind, så så vi ikke nogen anden udvej. Problemerne ville blot stige og stige for patienter og sundhedsvæsen, siger Peter Hummelgaard.

Med vedtagelsen vil sygeplejerskerne stige 5,02 procent i løn over de næste tre år. Det er den samme lønstigning, som blev vedtaget i februar til andre ansatte i kommunerne og regionerne.

Der bliver også nedsat en komité. Den skal se på lønforholdene for offentligt ansatte.

Dansk Sygeplejeråd har udtrykt bekymring for, at lovindgrebet vil have den konsekvens, at interessen for faget vil dale.

På den anden side har Danske Regioner udtrykt glæde på patienternes vegne, da man nu kan begynde arbejdet med at få indhentet udskudte operationer og undersøgelser.

FAKTA: Det betyder lovindgreb for sygeplejerskerne

Her er indholdet af skitsen, som nu bliver en realitet:

- 5,02 procent mere i løn over de kommende tre år.

Skitsen indeholder ikke et afsnit specifikt om lønstigning til sygeplejerskerne.

I stedet henvises der til overenskomstforliget på det regionale og kommunale område for de offentligt ansatte fra februar.

Her blev parterne enige om en lønstigning på 5,02 procent de kommende tre år, hvilket altså også sygeplejerskerne nu kan se frem til.

- Komité, der skal se på lønstrukturen i den offentlige sektor.

Sygeplejerskerne er utilfredse med, at de mener, at der er et lønefterslæb for faggruppen. Det skyldes i deres optik tjenestemandsreformen fra 1969.

Reformen placerede 40 faggrupper på forskellige løntrin, hvor særligt fag med mange kvinder som sygeplejersker lå på de nederste løntrin.

Der gøres ikke op med reformen i mæglingsskitsen, men der nedsættes en komité, der skal se på lønstrukturen i den offentlige sektor.

- Introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker.

Der nedsættes en fælles arbejdsgruppe, som skal sikre et introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejerske, når der ansættes i regionerne.

Arbejdet forventes afsluttet senest 1. juli 2022.

Kilde: Forligsmanden.


Nyhedsoverblik