De tre mænd blev mandag anholdt i Kalundborg i en bil fyldt med tyvekoster. Men de blev løsladt efter kun halvanden time i ordensmagtens varetægt.
Det skriver Kalundborg Folkeblad.
- Det var helt bestemt en dispositionsfejl efter min opfattelse, og det skal jeg beklage, sige chefen for vagtcentralen i Roskilde, vicepolitiinspektør John Jensen til avisen.
De tre mænd på 19, 24 og 29 år skulle have været kørt til stationen i Roskilde, have tjekket deres fortid og være afhørt med eventuelt henblik på varetægtsfængsling.
Men på grund af en teknisk fejl blev de tre mænd altså løsladt i stedet.