Løsladt tyv stjal bil

Det var kun en snert af frihed, som en 37-årig mand fra Kalundborg nåede at smage, før han torsdag begik et nyt tyveri og røg tilbage bag tremmer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Blot 3 en halv time i friheden blev det til for en 37-årig mand fra Kalundborg, inden han igen kom i politiets varetægt torsdag ved middagtid.

Klokken 11.45 modtog politiet en anmeldelse om, at en 40-årig mand havde fået stjålet sin bil i Kalundborg. En halv time senere fandt politiet bilen på Vænget, og i den sad den 37-årige, der netop var blevet løsladt efter en længere dom for tyverier.

Han blev atter frihedsberøvet og sigtet for brugstyveri og kørsel uden førerret og vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling i løbet af fredagen.


Nyhedsoverblik