Lollands Stig Vestergaard stopper som borgmester

Den socialdemokratiske borgmester i Lolland Kommune siger stop. Han vil på pension, siger han.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En era er slut på Lolland.

Den mangeårige borgmester i området, socialdemokraten Stig Vestergaard, har besluttet sig for at sige farvel til borgmesterkæden og rollen som leder i kommunen.

Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

Svær beslutning

Stig Vestergaard meddelte sin beslutning til gruppen og kredsen mandag eftermiddag.

- Det har været en beslutning, som har været svær at træffe. Jeg er dybt involveret i mange sager, og jeg synes stadig, at Lolland står over for masser af udfordringer - også fremover, siger han til avisen.

Han står dog ved sin beslutning, der skyldes at han ved næste valg er 65 år. Han vil i stedet nu bruge tid på sin familie og sit helbred.

Mange års tjeneste

Stig Vestergaard har været med i kommunalpolitik siden 1986 og haft en meget lang kommunalpolitisk karriere, de sidste 12 år som borgmester.

Arbejdet med at finde en ny, socialdemokratisk spidskandidat i kommunen er nu gået i gang. I første omgang er der nedsat et kandidatudvalg af partiet.


Nyhedsoverblik