Lolland indtager bundplacering

Lolland skraber bunden med landets laveste beskæftigelsesfrekvens. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland tegner sig for sidste års laveste beskæftigelsesfrekvens med kun 66 ud af 100 16-årige i arbejde. Den højeste frekvens lå Allerød Kommune i spidsen for med 85 ud af 100.

Beskæftigelsesfrekvensen for hele landet er 76,8 procent i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og det er det højeste niveau, siden statistikken første gang blev offentliggjort i 1997. Lolland halter således bagud med 10,2 procentpoint i forhold til landsgennemsnittet.

Stigningen på landsplan fra 2006 til 2007 er på 1,6 procentpoint og skyldes især, at indvandrere og efterkommere i stigende grad er kommet i beskæftigelse, påpeger seniorøkonom Niels Rønholt, Jyske Bank.

I bunden efter Lolland ligger Langeland 8,9 procentpoint under landsgennemsnittet, Bornholm 6,8 procentpoint efter og Ærø 6,3 procentpoint efter.

/ritzau/


Nyhedsoverblik