Lolland tænker internationalt, når det drejer sig om at passe på miljøet. Kommunen har indgået en aftale med Santa Crus By og amt i Californien, hvor begge parter forpligter sig til at bekæmpe drivhusgasser.
Senest den 1. maj næste år skal de to kommuner udpege fælles projekter, som kan få nedbragt udledningen af CO2.
Denne handlingsplan skal klart præcisere, hvad offentlige institutioner, virksomheder og privatpersoner skal gøre for at nå målene for reduktion af drivhusgasser.
Lollands borgmester Stig Vestergaard mener, at de globale klimaproblemer kræver globale løsninger, som iværksættes lokalt.
- Vi må se sandheden i øjnene. Global opvarmning er en seriøs trussel mod Lollands fremtid, fordi en tredjedel af Lolland ligger under havets overflade, siger borgmester Stig Vestergaard.
- Vores højeste "bjerg" er blot 30 meter over havets overflade, og derfor er vi nødt til at tage global opvarmning alvorligt,
Stig Vestergaard rejser i slutningen af oktober til Californien for officielt at underskrive aftalen