Når den nuværende borgmester i Odsherred stopper, skal der et nyt navn til, som både kan symbolisere generationsskifte og trække stemmer til.
Socialdemokraterne i Odsherred mener, at socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører på Christiansborg, der er valgt i området, opfylder begge krav. Derfor arbejder man nu på at trække Thomas Adelskov til Odsherred med udsigt til en borgmester-kæde, skriver Holbæk Amts Venstreblad.
Thomas Adelskov vil foreløbig hverken sige ja eller nej til tilbuddet, men siger til avisen, at han er stolt og beæret over, at nogen tænker på ham i den sammenhæng, og at det kræver nogle overvejelser.