Lokalt band laver CD med Vicki Jo

Et voksent boyband fra Slagelse har udgivet deres første single - med Vicki Jo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hun er en dejlig pige. En kvinde med power, siger bandet samstemmende om Vicki Jo.

Det aldrende boyband Euromen har fået den populære danser til at synge med på deres første single, der meget apopros hedder "Can I have this dance".

- Hun passede bare perfekt ind i vores sang, fortæller musikeren Kurt Bo.

Oprindeligt skulle Vicki Jo egentlig bare have danset i videoen til sangen, men det blev hurtigt til, at hun også lagde stemme til omkvædet.

Euromen er i fuld gang med at producere deres første album - og det på trods af, at de alle er i fyrrerne og har en karriere ved siden af.

- I stedet for at gå til gymnastik eller andre ting, man kan finde på at gøre, jamen så har vi valgt musikken, fortæller Ole Seemand.

Om det at kalde sig et drengeband, når man er oppe i alderen, har gruppen kun ét at sige:

- Jeg tror, vi alle fire har brugt meget tid på at gå på arbejde og sådan nogle ting. Og så har vi ikke haft tid til at lege. Så vi har aldrig fået leget drengedrømmen ud endnu, forklarer Kurt Bo.

På Euromens hjemmeside www.euromen.dk kan du downloade gruppens single.


Nyhedsoverblik