Mandag aften indgik regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier en klimaaftale for landbruget, der skal understøtte områdets grønne omstilling.
Der er forhandlet over midten, og netop en bred aftale i både rødt og blåt klinger godt i landmand Jørn Dalbys ører.
Han driver sit eget landbrug på cirka 300 hektar på Sydfalster, hvor han dyrker blandt andet sukkerroer, vinterhvede og raps.
Rød og blå blok skal ikke slås om det her, hvis der sker et regeringsskifte
- Aftalen har været lang tid undervejs. Det er et bredt forlig i Folketinget, så ikke rød og blå blok skal slås om det her, hvis der sker et regeringsskifte. Det her skal være noget langvarigt. Når vi driver landbrug, er det det langvarige aspekt, vi har med, siger Jørn Dalby.
Landmanden fortæller, at han er spændt på at få en mere konkret viden om, hvordan aftalens tiltag kan udmøntes på hans landbrug. Aftalens ambitioner om blandt andet at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser kræver en omstilling. Jørn Dalby er positivt indstillet, og han er klar til at tage opgaven på sig.
Han mener, at han og hans kolleger også har et ansvar.
- Det er vigtigt, fordi vi landmænd er nok nogle af dem, der først mærker den her klimaforandring. Vi har et meget varmt efterår, og vi har ikke rigtig noget vinter mere, så vi har jo opvarmning af vores klode, og det skal stoppes på en eller anden facon, siger han.
Hos erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer er formand Søren Søndergaard også i grove træk tilfreds med, at landbrugsområdet har fået sig en bred politisk aftale.
I en pressemeddelelse siger formanden, at aftalen vidner om et ansvarligt Folketing, der nu tager en svær opgave på sig.
- Det er rent ud sagt en kæmpe lettelse, at der er indgået en bred aftale. Vi har arbejdet benhårdt for ikke at blive kastebold mellem rød og blå blok i årene, der kommer. Det er lykkes, og det er jeg glad for. Det giver tryghed, når landmænd og virksomheder skal lave investeringer, der rækker mange år ud i fremtiden. Det er også positivt, at regeringen har holdt fast i målet om en aftale hen over midten i dansk politik, siger Søren Søndergaard i pressemeddelelsen.
Det indeholder landbrugsaftalen:
Alle Folketingets partier undtagen Alternativet har mandag aften indgået en aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug.
Her kan du få et overblik over vigtigt punkter i landbrugsaftalen:
- Der er fastsat et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Det lyder på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990.
- Samlet set viser aftalen vejen for, hvordan landbruget kan reducere udledningen af drivhusgasser med op til 7,4 millioner ton C02 frem mod 2030.
- De konkrete initiativer i denne aftale sikrer dog kun en reduktion i udledning af drivhusgasser med 1,9 millioner ton CO2 i 2030.
- Ambitionen er dog at nå reduktioner på 8 millioner ton CO2 i 2030. Derfor skal der gøres status i 2023.
- Aftalen skal dermed også understøtte udviklingen af ny teknologi, der i fremtiden kan levere løsninger på at nedbringe resten af målet. Her afsættes 575 millioner kroner til udvikling og demonstration af nye teknologier.
- Omkring 3,8 milliarder kroner i statslige midler tilføres til den grønne omstilling af landbruget.
Kilder: Finansministeriet.
- Politisk kan man ikke blive mere konkret
Politisk er lokalregionale folketingsmedlemmer fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti lettede over, at et langt og sejt træk nu er overstået.
- Jeg er da glad for, at vi faktisk er nået frem til en aftale, når man tænker på, hvor mange møder der har været. Når man kigger på indholdet, så er det jo ikke, som vi gerne vil have det. Det er jo kun, hvis man har 90 mandater, at man kan bestemme det hele selv, men det er en bred aftale, og indholdet er faktisk okay – også set med landmandsbriller, siger René Christensen (DF).
Kasper Roug fra Socialdemokratiet tilslutter sig og kalder det dejligt, at der endelig kommer en aftale om bindende mål.
- Der er nogle gode rammer til landbruget, og der er en stabilitet for landbruget, så de ved, hvad de har at gøre med, siger han.
Landmand Jørn Dalby efterspørger en mere konkret plan, men han må væbne sig med tålmodighed, lyder meldingen fra Kasper Roug (S). Det er ikke politikernes bord.
- Politisk kan man ikke blive meget mere konkret, siger han og fortsætter:
- Det er det, vi skal finde ud af nu. Nu skal vi have eksperterne til at hjælpe os med det. Vi har jo konkrete mål med 7,8 millioner tons reduktion. Det er ret meget, og det er ret konkret, må man sige.
Vi har arbejdet benhårdt for, ikke at blive kastebold mellem rød og blå blok i årene der kommer
Millioner til grøn teknologi
Klimaaftalen tilfører 3,8 milliarder kroner til grøn omstilling i landbruget. Dansk Folkeparti ville gerne have tilført mere, men René Christensen ruster sig trods alt ved, at der følger penge med aftalen.
- Det, der er vigtigt, er, at der også er kommet nogle penge med. I det udspil, der kom fra regeringen, var der ingen penge med. Nu er der kommet 3,8 milliarder med. Det betyder faktisk, at vi kan lave den her omstilling uden at tabe for mange arbejdspladser.
Netop kampen for arbejdspladser roser Landbrug & Fødevarer-formanden Søren Søndergaard de borgerlige partier for. Han kalder deres arbejde med aftalen for en redning af tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne. Han vil dog ikke sige, at alt er godt, og det bliver heller ikke nemt - men det kunne have endt værre.
Eksempelvis hæfter han sig ved, at aftalepartierne har prioriteret at sætte penge af til grønne investeringer.
- Så sikrer vi en reel og forbedret klimaindsats frem for en ren omfordeling af eksisterende midler, siger formanden i pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevarer.
En af investeringerne er blandt andet 575 millioner kroner, som partierne har øremærket til udvikling og demonstration af nye teknologier, der kan hjælpe til at nedbringe landbrugets klima- og miljøpåvirkninger.
Jo før, des bedre
Hos roeavleren fra Falster bliver de 3,8 milliarder også modtaget med kyshånd. Han er især spændt på investeringen i de nye teknologier, for han mener klart, at han har brug for nogle redskaber for at lykkes med omstillingen - og de redskaber må faktisk gerne komme nu.
- Jo før vi kommer i gang, jo længere tid har vi til at levere det, vi skal levere, siger han.
Det skal ikke gå ud over min økonomi
Jørn Dalby tilføjer, at han, ligesom Søren Søndergaard, er glad for at der afsættes midler til formålet, så det ikke kun er landmændenes egne lommer, pengene skal komme fra. For nok er Jørn Dalby positivt indstillet, men det skal ikke gå ud over, hvad han kan give videre i fremtiden:
- Hvis det er noget, der går udover min indtjening, og jeg skal til at dyrke min jord på en ikke optimal måde fremadrettet for at opfylde nogle krav, så kan jeg godt se en udfordring i det, siger han og tilføjer:
- Der er krav til at landbruget kan levere. Jeg tror, vi kan levere. Jeg skal bare have styr på min økonomi. Det skal ikke gå ud over min økonomi. Jeg har et landbrug, jeg skal leve af, og jeg skal også gerne kunne give det videre til næste generation, så de også kan leve af det.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.