Livremmen spændes ind i Guldborgsund

Borgerne i Guldborgsund skal ikke regne med flere pædagoger i børnehaven eller bedre mad til de ældre i år. Kommunen har gået budgettet efter i sømmene og der er udsigt til besparelser på flere områder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Som den første kommune i landet er Guldborgsund ved at gå budgettet igennem for at forberede sig på, at regeringen ikke vil tolerere overskridelser næste år.

Som den første i landet er den socialdemokratiske kommune nemlig begyndt at forberede sig på, at der bliver færre penge til service i 2009, efter at landets 98 kommuner brød årets budgetaftale med regeringen.

Byrådet står blandt andet med det problem, at der mangler 10 millioner kroner på budgettet for ældreområdet.

Målet er nu at finde pengene i ældreplejen, så kommunen undgår at blive modregnet i bloktilskuddet for 2009. Kommunens økonomiudvalg har desuden besluttet, at der ikke bliver tale om at forbedre servicen til borgerne næste år.

Og hvis det alligevel sker på et område, skal det modsvares af en servicenedgang på et andet.

I de vedtagne 2008-budgetter har kommunerne samlet hævet deres skatter med 1,5 milliarder kroner mere end aftalt med regeringen. Desuden har de øget deres serviceudgifter med ca. én milliard kroner og øget investeringerne med 200 millioner kroner mere end aftalt.

/Ritzau

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere