Lig fra Omer N skal nu identificeres

En ny opgave går i gang, efter et lig er blevet fundet i vraget af Omer N. Eksperter står klar til at identificere den omkomne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Identiteten af den omkomne, som onsdag aften blev fundet i vraget af Omer N, vil nu skulle fastlægges. 

Retsmedicinere vil som det første undersøge liget - både for at forsøge at identificere personen, men også for at fastlægge den nøjagtige dødsårsag. Herefter vil en tandlæge og ekspert i Retsodontologi højst sandsynligt blive tilkaldt.

Tandlæge Laila Friis har været tidligere været med til at forsøge at fastlægge identiteten af den mand der i december skyllede i land på Vestlolland, og som også menes at være en af de tyrkiske sømænd. Og fremgangsmåden er altid den samme.

- Når jeg bliver kaldt til en sag, så laver vi altid en fuld undersøgelse af afdødes tænder. Tæller hvilke tænder der er til stede, hvilket tandarbejde der er udført og vi tager røntgenbilleder, siger Laila Friis.

Herefter henter politiet tandlægeoplysninger på den, der formodes at være den omkomne. Og det er her identifikationen af liget, der skyllede op i december, er gået i stå. Politiet mangler nemlig oplysninger fra de tyrkiske myndigheder for at kunne fastslå, om det er liget af en af sømændene.

For har tandlægen disse oplysninger, så kan den dødes identitet endeligt bestemmes.

- Tænder er ligesom et fingeraftryk det er et helt unikt sæt tænder og der skal ikke ret mange tænder til for at kunne identificere en omkommen, fortæller Laila Friis. 


Nyhedsoverblik