¨

Ledigheden er faldet i regionen

Region Sjælland markerer sig med stort fald i ledigheden i Sorø, men samtidig med en lille stigning i Vordingborg.

Ledigheden i Østdanmark er nu igen under 50.000 – og under 4 procent. I april i år var der 48.700 ledige, svarende til en ledighed på 3,9 procent. I forhold til april 2006 er der tale om et fald på 9.400, og det svarer til et fald på 16 procent.

- Antallet af aktiverede dagpengemodtagere er det seneste år faldet med 13.900 i hele landet, og det svarer til et fald på 45 procent og dermed dobbelt så meget som det generelle fald i ledigheden. Det markante fald i ledigheden er altså sket samtidig med faldende aktivering, som statistisk ”trækker i den modsatte retning”, fordi de aktiverede ikke tælles med i ledighedstallet, siger regionsdirektør Jan Hendeliowitz, Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.

Stigende ledighed i Vordingborg

Ledigheden falder meget forskelligt i regionen, og i Vordingborg er den endda steget det seneste år. Det skyldes fortrinsvis flere tilmeldte arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

De største fald i ledigheden er sket i Sorø (44,6 procent). 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App