Leder i Post Danmark anklaget for at presse ansatte

Netop nu behandler retten i Slagelse en sag mod leder i Post Danmark, der står anklaget for at presse de ansatte for intime oplysninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag formiddag behandles i retten i Slagelse en straffesag mod en leder i Post Danmark.

Det er politiet, der har rejst tiltale mod lederen, efter at vedkommende blev anmeldt for at presse de postansatte for intime oplysninger under sygesamtaler.

I den slags samtaler må man ifølge Slagelse Politi kun spørge ind til emner, der handler om bestridelse af jobbet.

Men 3F anmeldte sidste år lederen hos Post Danmark, efter at ansatte følte sig krænkede over, at lederen gik for tæt på ved sygesamtaler.

En af de postmedarbejdere, der anklager lederen, har tidligere fortalt til fagbladet 3F, hvordan en sygesamtale i november måned blev aldeles ubehagelig.

Lederen afkrævede hende oplysninger omkring hendes ufrivillige abort - oplysninger, der var så private, at hendes egen mor dårligt nok kendte til dem.


Nyhedsoverblik