Leder af privatskole suspenderet

Privatskolen i Nakskov står snart uden ledelse. Både inspektør, viceinspektør og formand for skolebestyrelsen er på vej væk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Privatskolen i Nakskov er snart helt uden ledelse. Skolens leder siden foråret 2005, Chris McKay, er nærmest blevet sparket ud. Han er suspenderet af bestyrelsen og har forladt skolen med øjeblikkelig virkning, skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Jørgen Didriksen, formanden for skolebestyrelsen, er blevet afsat af den resterende bestyrelse, og oven i al dette fratræder også skolens viceinspektør, Ditte Ehlig. Hun skifter til et job i en folkeskole i Nykøbing F.

Den ny bestyrelsesformand Henning Sunke vil hverken af- eller bekræfte forlydender om, at økonomiske uregelmæssigheder skulle være årsag til suspensionen af både skolelederen og bestyrelsesformanden.

Det er langt fra første gang, Privatskolen i Nakskov er ude i alvorligt stormvejr og ledelsesmæssige problemer. Fra 1990 frem til i dag har skolen haft op mod en halv snes skoleledere eller konstituerede ledere.

 


Nyhedsoverblik