Lærere kræver elever bortvist

Lærere på Lindebjergskolen i Næstved kræver, at kommunen griber ind over for en gruppe elever.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en lille gruppe elever på Lindebjergskolen i Næstved, hvis opførsel gør, at lærerne har givet op.

 - Eleverne passer ikke ind i den efterhånden meget boglige og teoretiske hverdag. Deres adfærd er af en sådan karakter, at de klart gør større indtryk på klassekammerater og lærere end omvendt. Bægeret er ved at være godt og grundigt fyldt, erklærer lærer Jørgen Brandt på vegne af sine kolleger i et brev sendt til kommunens skole chef og til børne- og familieudvalget. Det skriver Sjællandske.

Lærerne vil have at kommunen griber ind over for denne gruppe af elever og finder et alternativt undervisningstilbud til dem.

Eleverne, det drejer sig om er typisk flyttet fra skole til skole for til sidst at være havnet på Lindebjergskolen. Fagligt er de unge flere niveauer under deres jævnaldrende og viser åbenlyst ingen vilje til at blive undervist. De pjækker ofte, og når de endelig dukker op, spolerer de timerne for de øvrige elever.

Skolechef Aase Scmidt afviser tanken om at tvangsfjerne. Hun mener, at der skal være plads til alle i kommunens folkeskoler.


Nyhedsoverblik