Lægesekretærer frygter fyringer i Region Sjælland

Region Sjælland skal spare på sygehusene. Det kommer blandt andet til at gå ud over de i forvejen pressede lægesekretærer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mette Bakkegaard elsker normalt sit job. Men lige for tiden er det ikke sjovt at være lægesekretær på Køge Sygehus.

- Stemningen er ikke god. Den er trykket. Mange er bekymrede for, om de bliver afskediget, siger Mette Bakkegaard, der arbejder på Ortopædkirurgisk Afdeling, hvor hun blandt andet visiterer patienter.

quote Vi har i forvejen svært ved at nå vores arbejde

Mette Bakkegaard, lægesekretær på Køge Sygehus

Region Sjælland varsler fyringer på grund af besparelser. Det kan ramme op mod 50 lægesekretærer på Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge, som mange her fra landsdelen benytter.

Helt konkret vil regionen afskedige op mod 317 fuldtidsmedarbejdere, og der bliver nedlagt ubesatte job svarende til 278 stillinger på fuldtid.

sygehus.jpg
Læs også
Massefyringer rammer Region Sjælland: Så mange mister jobbet på sygehusene
sygehus.jpg
Læs også
Massefyringer rammer Region Sjælland: Så mange mister jobbet på sygehusene

- Vi har i forvejen svært ved at nå vores arbejde. Det vil blive endnu sværere for os at hjælpe lægerne og sygeplejerskerne, så de kan få tid til at tage sig af patienterne, siger Mette Bakkegaard.

Som arbejdsmiljørepræsentant er hun selv fredet, men mange af hendes nære kolleger risikerer en fyring.

Allerede skåret med fem stillinger

Det er kun et halvt år siden, afdelingen sidst blev skåret med fem lægesekretærstillinger.

SÅDAN BLIVER AFSKEDIGELSERNE FORDELT I REGIONEN

Sådan bliver afskedigelser og nedlæggelser af stillinger fordelt i Region Sjælland:
 
  • Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge er hårdest ramt med afskedigelser svarende til 215 årsværk (derudover nedlægges 145 ubesatte stillinger)
  • Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse: Afskedigelser svarende til 25 årsværk (derudover nedlæggelse af 36 ubesatte stillinger)
  • Nykøbing F. Sygehus: Afskedigelser svarende til 31 årsværk (derudover nedlæggelse af 28 ubesatte stillinger)
  • Holbæk Sygehus: Afskedigelser svarende til 11 årsværk (derudover nedlæggelse af 20 ubesatte stillinger)
  • Regionshuset i Sorø: Afskedigelser svarende til 26 årsværk (derudover nedlæggelse af 30 ubesatte stillinger)
  • Psykiatrien er friholdt, bortset fra administrationen


Kilde: Region Sjælland

- Jeg kan godt se på budgetterne, at der er blevet brugt for mange penge i regionen. Men jeg har meget svært ved at se, hvordan man kan spare så massivt, når der er et konstant krav om at effektivisere, løbe stærkere og få flere patienter igennem. Det er en rigtig trist udvikling, mener Kirstine Søllingvraa, der er tillidsrepræsentant for lægesekretærerne på Ortopædkirurgisk Afdeling på Køge Sygehus.

I begyndelsen af november bliver der sat navn på dem, som mister jobbet.


Nyhedsoverblik