Lægeformand om AstraZeneca: Tror ikke læger vil stikke

Frivillig vaccination med AstraZeneca er mulig, siger styrelse. Men lægeformand tror ikke, læger vil stikke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sundhedsstyrelsen har i et oplæg til Folketingets partier vurderet, at det er muligt at tilbyde frivillig vaccination med AstraZeneca-vaccinen mod covid-19.

Men formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg, har svært ved at se, at mange læger vil være villige til at vaccinere i en frivillig ordning efter at have læst oplægget.

quote Det er ret usandsynligt

Jørgen Skadborg, Praktiserende Lægers Organisation

- Jeg regner med, at der næppe vil være nogle praktiserende læger, der har lyst til at deltage i at vaccinere med den vaccine.

- Det er ret usandsynligt, og vi vil heller ikke gå ind og tale for, at der bliver lavet en aftale om det, siger Jørgen Skadborg.

Corona arbejdsskade
Læs også
Antal indlagte med corona er det laveste siden november
Corona arbejdsskade
Læs også
Antal indlagte med corona er det laveste siden november

"Nej, det er ikke noget for os"

Han vil opfordre sine medlemmer, de praktiserende læger, til at læse oplægget igennem.

- Jeg gætter på, at de fleste læger, hvis de læser notatet, vil sige "nej, det er ikke noget for os".

- Læger, der skal udføre en given lægebehandling, vil altid kigge på, hvilken vejledning der findes fra Sundhedsstyrelsen. Og den vejledning, der findes nu, lægger slet ikke op til, at man bør give vaccinen, siger Jørgen Skadborg.

quote Hvis der er nogle, der gør det, så bliver det nok private firmaer

Jørgen Skadborg, Praktiserende Lægers Organisation

Ifølge Sundhedsstyrelsens forslag til en model for frivillig vaccination skal det foregå gennem "konkret og lægelig ordination".

Men enhver læge skal afveje, om det vil være "fagligt begrundet og forsvarligt" at give vaccinen. Dermed kan man ikke pålægge læger at give den.

Vaccination
Læs også
TV 2 erfarer: Sådan kan AstraZeneca ifølge Sundhedsstyrelsen tilbydes danskerne
Vaccination
Læs også
TV 2 erfarer: Sådan kan AstraZeneca ifølge Sundhedsstyrelsen tilbydes danskerne

Svær logistisk opgave

Desuden peger Sundhedsstyrelsen på en logistisk udfordring.

Vaccinerne kommer nemlig i pakker på mindst 100 doser. Dermed skal man sikre, at man på samme sted kan give 100 doser inden for 48 timer.

- Det er der ikke nogle læger, der har patienter nok til, siger Jørgen Skadborg.

- Så hvis der er nogle, der gør det, så bliver det nok private firmaer, der har læger til opgaven og i forvejen har stor volumen på vaccinationer.

Sundhedsstyrelsen har trukket vaccinen fra AstraZeneca ud af vaccinationsprogrammet, da det vurderes, at en nyopdaget bivirkning, der i sjældne tilfælde giver massive og ødelæggende blodpropper i ellers raske mennesker, overgår de fordele, vaccinen kan give.


Nyhedsoverblik