To unge kvinder på 17 år blev i går generet og forulempet af en midaldrende mand i toget mod Asnæs fra Vig i Odsherred.
Den nærgående mand havde hele tiden sat sig ved kvinderne i toget – og havde også pludselig kysset på en af kvinderne.
Midt- og Vestsjællands politi efterlyser nu manden, der var med toget i går ca. 8.30 fra Vig.
Pigerne beskrev manden således:
- over 50 år
- Iført briller
- haltede på det ene ben (stift?),
- Bar hvid T-shirt, tyk blå trøje, cowboybukser og ”grimme” sko.
Har du været med toget, eller har du oplysninger der kan identificere den efterlyste, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.