Kyllingen i retten

Michael Rasmussen kræver 42 millioner kroner fra Rabobank efter at han blev fyret under sidste års Tour de France, hvor han stod til at vinde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Af Sasja Weidner, TV2 Øst 

Den vestsjællandske cykelrytter Michael Rasmussen kræver 42 millioner kroner af Rabobank som erstatning for at holdet fyrede ham under sidste års Tour de France.

Torsdag er Michael Rasmussen, nærmere kendt som kyllingen fra Tølløse, og Rabobank i retten i Utrecht, hvor en dommer tager hul på sagen, der skal afgøre den danske bjergrytters økonomiske fremtid, skriver Ekstra Bladet.

Retsmødet handler om hvor vidt Rabobank havde ret til at bortvise og siden fyre Rasmussen. Efter sin sejr på Col d' Aubisque i sidste års Tour de France, havde Rasmussen reelt vundet løbet, men Rasmussen måtte forlade sejren, da Rabobank bortviste ham.

Bortvisningen skyldtes at Michael Rasmussen havde oplyst at han havde været i Mexico, mens han var i Italien. En løgn der kunne dække over, at han var i gang med at dope sig. Rasmussen indrømmede senere, at han havde løjet, men at det var sket for at finde ro til at han kunne redde sit vaklende ægteskab.

Michael Rasmussen vil blandt andet have erstatning for tabt løn, tabte præmiepenge og tabte sponsorindtægter.

 


Nyhedsoverblik