Kvinder støtter voldsoffer

Tre kvinder fra Næstved og Fakse-kanten er så berørt af en københavnsk voldssag, at de har stiftet en landsdækkende indsamling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bare tanken om det giver kuldegysninger over det hele!

Dina Wilhelmsen fra Næstved er stærkt berørt af en 19-årig kvindes skæbne, efter at hun blev holdt fanget og mishandlet i et skur i Sydhavnen i København. Gerningsmanden, der nu er fængslet, var hendes libanesiske kæreste, der bl. a. brændemærkede hende og klippede hendes finger af.

Nu har Dina sammen med Doris Thun fra Fakse og endnu en veninde stiftet en indsamling til støtte for den 19-årige kvinde. De håber at kunne skaffe 100.000 kr. og på den måde hjælpe hende til en ny start på tilværelsen.

- Den smerte, hun har fået på sig - den gjorde simpelt hen så ondt. Det er bare så frygteligt, og jeg har virkeligt været ked af det, siger Doris Thun, der er initiativtageren til indsamlingen.

Egentlig foretrak de sydsjællandske veninder at være anonyme i forbindelse med indsamlingen, men nu har de valgt at stå frem i håb om at sætte ekstra gang i indsamlingen.

- Indsamlingen løber indtil midt i marts, og vi vil selvfølgelig gerne overrække hende pengene personligt, men hvis hun ikke vil, så kan jeg godt forstå det, siger Doris Thun og fortsætter: - Jeg var nok heller ikke stået frem, hvis jeg havde været et voldsoffer.

De tre piger garanterer, at alle pengene går ubeskåret til den 19-årige pige, der i øvrigt er i bedring og befinder sig et hemmeligt sted.

- Det er hendes penge. Vi hjælper hende, og vi gør det af et godt hjerte, siger Dina Wilhelmsen. 

 [video:flv:07122822_TIL_VOLDSOFFER.flv]
 - Det er skrækkeligt at tænke på, siger Dina Wilhelmsen.

Du kan besøge indsamlingens hjemmeside her: http://www.19-aarigvoldsoffer.webbyen.dk/


Nyhedsoverblik