Kvinder i Holbæk mere syge end mænd

En ny sundhedsundersøgelse viser, at Holbæks kvinder er syge oftere end mændene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mere sygdom, mere stress og mere smertestillende medicin. Sådan ser det ud for kvinderne i Holbæk.

 

På alle tre punkter ligger de nemlig langt over deres mandlige medborgere. Det viser resultaterne af en sundhedsundersøgelse, som Holbæk Kommune fik lavet i vinter.  

 

22 procent af undersøgelsens kvinder har været syge 10 dage eller længere inden for det seneste år. Hos mændene er det 15 procent. Det er især kvinder mellem 25 og 44 år, der fylder i sygefraværsstatistikken.

 

Også når det handler om at tage smertestillende medicin, er kvinderne førende. 23 procent kvinder har taget smertestillende medicin i de seneste 14 dage, mens det kun gælder for 15 procent mænd. 

 

10 procent af Holbæk Kommunes mænd føler sig ofte stressede. Hos kvinderne er det 13 procent. Det skriver Venstrebladet i dag.  


Nyhedsoverblik