Kvinde løj om voldtægt på diskotek

Det var en lodret løgn, da en kvinde bildte politiet ind, at hun var blevet voldtaget. Hos politiet er man godt trætte af kvinder,der melder falske voldtægter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag aften endte en tur på diskotek i Ringsted med en voldtægt på toilettet. Det fortalte en 39-årig kvinde til politiet. Kvinden sagde at hun havde siddet på diskotekets Løven's toilet, da en 22-årig mand overfaldt hende. Hun kunne oven i købet fremvise blå mærker på arme og bryst. Men efter at have efterforsket sagen fandt politiet flere tegn på at anmeldelsen var falsk.

- Blandt andet havde en af vores patruljer faktisk mødt kvinden senere på aftenen, og dér havde hun ikke sagt noget om voldtægt. Hun var faktisk i højt humør, fortæller Vicepolitiinspektør, Henrik Funder, fra Politiet i Ringsted.

Flere gange i løbet af de seneste måneder har politiet her i regionen modtaget anmeldelser om falske voldtægter. Og det skaber store problemer, når kvinderne lyver for politiet. Løgnene tager kostbar tid fra politiets arbejde og risikerer at piske en stemning op i byen, mener Henrik Funder.

- Hver gang vi modtager sådan en anmeldelse, så melder vi jo ud til borgerne, og det skaber altså unødig frygt, siger han.


Nyhedsoverblik