Kvinde efterlod hund til sultedøden

Det koster nu en kvinde 30 dages betinget fængsel, at hun flyttede fra sin lejlighed i Slagelse og efterlod sin hund i den, så den til sidst døde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 25-årig kvinde fra Slagelse blev mandag idømt 30 dages betinget fængsel i en meget grov sag om dyremishandling.

Kvinden blev dømt for at være flyttet fra sin lejlighed i Ringparken i byen, selv om hun udmærket godt var klar over, at hun havde efterladt en Amstaff-terrier i et værelse på blot otte kvadratmeter. Det skriver Sjællandske.

Nægtede sig skyldig

Hunden blev fundet et halvt år senere af viceværten, som kom for at sætte kvinden ud af lejligheden.

- Hunden var meget, meget død og meget, meget mumificeret, siger anklager Henrik Holten, som førte sagen for anklagemyndigheden hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den 25-årige kvinde nægtede sig ellers skyldig. Hun hævdede, at hun i september 2013 havde aftalt med en mand, som hun ikke ville nævne navnet på i retten, at han skulle komme og afhente hunden, efter at hun selv var flyttet fra lejligheden.


Nyhedsoverblik