Kvinde dødeligt kvæstet under Falck-transport

En ældre kvinde fra Korsør er død, efter at en rutinemæssig sygetransport gik helt galt, skriver Sjællandske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Falck har før kørt kvinden til dialysebehandling på Slagelse Sygehus, men den 14. august faldt hun ud af sin kørestol på vej ned ad en trappe og pådrog sig kraniebrud. Den 25. august døde den gamle dame af sine kvæstelser.

Falck stillede med en mand den dag, ulykken skete. Han benyttede sig af en såkaldt scalamobil på larvefødder. Den er konstruret til at få en kørestol ned ad trapper, mens patienten sidder i sin kørestol.

- Der er ingen tvivl om, at Falck er ansvarlig for patienten, mens hun er i vores varetægt, men om der har været noget galt med scalamobilen, som gør at leverandøren af den bærer et ansvar, det er for tidligt at udtale sig om, siger Falcks kommunikationsdirektør Louis Honoré til Sjællandske.


Nyhedsoverblik