To kvæstet i flystyrt i Ringsted

Et fly havarerede under landing i mørke på Ringsted Flyveplads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et lille fly styrtede søndag eftermiddag ned på Ringsted Flyveplads på Haslevvej 70 i Haslev ved Ringsted.

Ifølge de foreliggende oplysninger kom to om bord til skade, men var tilsyneladende ved bevidsthed. Havariet skete i mørke. Ringsted Flyveplads har ikke faciliteter til instrumentflyvning i mørke, og det kan være en årsag til havariet, vurderer en flyvekyndig tæt på havariet.

Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde oplyser, at "ingen er døde", og at der var "to-tre om bord" i flyet. Men politiet havde for travlt til at give yderligere oplysninger.