¨

Kun få elever strejker

Foto: TV ØST

Gymnasieeleverne i regionen strejker næsten ikke. Kun de unge i to byer er med i den landsdækkende demonstration.

Sjællandske skriver at unge i vores region næsten ikke holder blokader. Kun på gymnasierne i Kalundborg og Odsherred har der været blokader og protester mod kommende nedskæringer på undervisningsområdet.

På Næstved Gymnasium er der ingen blokader, fordi alle eleverne har fået fri. Lærerstaben holder nemlig karaktermøder. Mandag havde man på gymnasiet fået tilkendegivelser for så mange elever, om at at de ville med til demonstration i København, at halvanden bus kunne fyldes. Men elev-repræsentanterne måtte da erkende, at det var for sent at bestille en bus.

De unge på Sorø Akademi deltager ikke i strejken. De unge på gymnasierne i Vordingborg er heller ikke med, og i Slagelse stemte de om det i sidste uge. Det blev også et nej.

Sjællandske skriver at der i Region Sjælland også mest var lyst til at passe skolearbejdet. Det er måske fordi der ikke er så lang tid til eksamnerne.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App