Pengene er tildelt fra Kulturministeriets andel af tips- og lottomidlerne, der er en pulje til kultur i hele landet, og som ikke er øremærket til bestemte formål, skriver DAGBLADET Køge.
Det store beløb glæder Faxe Kommunes borgmester René Tuekær.
- Jeg glæder mig meget over, at kulturminister Brian Mikkelsen har besluttet at tilgodese Faxe Kommune med en donation på to millioner kroner. Et så stort beløb giver os mulighed for at realisere mange af vores ønsker, i og omkring kulturhuset. På den vis, kan vi åbne op for en større og mere mangfoldig brug af huset, og der kan etableres flere forskellige tilbud til borgerne. Det vil formentlig få endnu flere til at lægge vejen forbi Kanten. Jeg håber, at vi får et kulturhus, som ikke blot kommer til at summe af liv, men som også kan være en spændende ramme om mange berigende, underholdende og lærerige oplevelser, siger borgmesteren.
Det er ikke første gang Faxe Kommune modtager penge fra Kulturministeriet, da kommunen tidligere har modtaget en million kroner.