¨

Kritik af manglende livreddere

Foto: TV ØST

Lolland og Vordingborg kommune kritiseres for ikke at have nogen livreddere på badestrandende.

Hvis man trodser vejret og vover sig til at dyppe tæerne i det Sydsjællandske vand, skal man flere steder passe godt på sig selv.

Der er nemlig ikke nogen livreddere i hverken Vordingborg Kommune eller Lolland Kommune.

Kommunerne bliver nu kritiseret af Rådet for Større Badesikkerhed.

- Det, synes jeg, er en dårlig idé. Jeg synes afgjort, at man skal have livreddere overalt i Danmark, siger formanden for Rådet for Større Badesikkerhed, Michael Aller.

Hos Lolland Kommune begrunder man den manglende bade-sikkerhed med, at emnet ikke har været diskuteret.

Det samme siger Vordingborg Kommune - men det er også et spørgsmål om kroner og ører.

- Med det store antal badestrande vi har, som vi vil kunne finde badende på, vil det være en næsten uoverkommelig opgave at tilbyde livreddere på alle badestrande, forklarer kommunens naturchef Flemming Kruse.

Men der er flere livreddertårne i Odsherred Kommune og et enkelt i Næstved, Faxe og Guldborgsund Kommune.

Her har TrygFonden betalt for at sætte tårnet op, mens kommunerne selv står for at aflønne liveredderne.

- Der er ingen tvivl om, at i nogle af de sjællandske kommuner, der er befolkningsunderlaget meget stort. Og der er et meget lille antal strande med en hel masse badende på. Og det gør altså mulighederne helt anderledes, mener Flemming Kruse.

Lolland Kommune vil lave en analyse af badesikkerheden på deres strande, når årets badesæson er overstået.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App