Kritik af Holbæk Kommune

Ledelsen i Holbæk Kommune bliver nu kritiseret af HK og en række fagforeninger. Dårlig information til medarbejderne er bare et af kritikpunkterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er kaos i forvaltningerne i Holbæk Kommune, fordi medarbejderne ikke får information om, hvad der sker. Sådan lyder meldingen fra HK, der sammen med BUPL, 3F og FOA retter hård kritik af ledelsen i Holbæk. Det skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

- Der hersker stor frustration blandt vores medlemmer efter kommunesammenlægningen. De mangler informationer og savner indflydelse, siger Hanne Uhlendorf, formand for FOA i Holbæk.

HK har over længere tid kritiseret kommunens ledelse og meldte i sidste uge kommunen til Arbejdstilsynet på grund af skimmelsvamp.


Nyhedsoverblik