Krisehjælp til personale efter dødsfald

Dele af personalet på Næstved Sygehus får krisehjælp ovenpå den ulykkelige hændelse, hvor en kvinde og hendes ufødte barn døde efter fejlmedicinering.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sagen om den 25-årige kvinde og hendes ufødte barns død betegnes som meget speciel.

Det siger Næstved Sygehus' sygeplejefaglige vicedirektør, Bente Drachmann, til Sjællandske.

-Og vi er nødt til at have hele billedet af forløbet. Når der er tale om menneskelige fejl, så er det meget problematisk, og det rammer hårdt.

Hun forklarer, at detaljerne i sagen først kan offentliggøres, når politiets efterforskning er færdig.

Tragedien påvirker alle 2.000 ansatte på sygehuset - og især de sygeplejersker og læger, som kæmpede for kvindens liv.

Bente Drachmann oplyser, at dele af personalet får krisehjælp ovenpå  den ulykkelige hændelse, skriver avisen i sin lørdagsudgave.


Nyhedsoverblik