¨

Kriminelle teenagere i fængsel

Foto: TV ØST

De hårdest belastede unge kriminelle vil fra næste år få plads i det åbne statsfængsel i Jyderup. Men de bliver adskilt fra de voksne kriminelle.

- Her skal sidde de unge, der har brændt deres broer i forhold til de lukkede institutioner for unge. Målgruppen er ganske lille, men særdeles belastet, siger fængselsinspektør Troels Bloch.

Normalt skal unge under 18 anbringes i en af de sikrede institutioner, men i visse tilfælde har institutionernevanskeligt ved at rumme de dømte. Det er disse unge, som fremover får plads i Jyderup. Fængslet er ved at indrette fem pladser, og afdelingen tages i brug i april næste år.

De unge holdes helt afsondret fra de øvrige fanger, hvilket rimer med FNs børnekonvention, som siger, at børn ikke må afsone i selskab med voksne.

Meningen er, at de unge skal deltage i undervisning i statsfængslet, ligesom de skal arbejde og være med til fritidsaktiviteter. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App