Kraftigt snefald på Lolland og Falster (Video)

Lørdag faldt en halv meter sne på Sydlolland og Sydfalster og politiet frarådede al unødvendig udkørsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag faldt der op mod en halv meter sne et et bælte syd for Nykøbing Falster og Sakskøbing. Og politiet frarådede  al unødig udkørsel.

Vejvæsnet var hele dagen  i gang med snerydning og saltning. Samtidig blev et firehjulstrukket militært køretøj indsat i Maribo for at hjælpe ambulancerne medat komme frem.

Ved 14-tiden faldt der så meget sne, at Politiet måtte fraråde al unødvendig kørsel.

- Lokalt er der faldet 40 centimeter sne, hvilket er temmelig meget. Det militære køretøj er indsat, efter en ambulance ikke kunne komme helt op til et hus på grund af sneen, siger kommunikationsmedarbejder ved Falck, Klaus Kristiansen.

Vintervejret  ramte bl.a. E47 Sydmotorvejen, der blev spærret i sydgående retning mellem frakørsel 49 Holeby og frakørsel 50 Rødbyhavn. Motorvejen har også været ramt af kødannelser:

- Det har været så glat, at bilisterne ikke har kunnet køre op ad rampen til det øverste bildæk på Rødby-færgen, og det har skabt kø på helt ud på motorvejen, siger Klaus Kristiansen.


Nyhedsoverblik